Tornby er en by i Vendsyssel i Nordjylland

mar 16 2015

Tornby er en by i Vendsyssel i Nordjylland beliggende ved skov og strand. Byen er i vækst, og vi vil så gerne være lidt flere.
Tornby for mig er verdens navle, jeg kunne ikke ønske mig et bedre sted at bo. Jeg er flyttet hertil fra København, som jeg havde svært ved at forlade, men det viste sig at være det rigtige sted at bygge hus.
Her er trygt for børn at vokse op, de kan selv cykle i skole, til sport og til venner og ikke mindst gøre brug af skoven. Mine Børn elsker og har elsket både at gå i børnehaven og på skolen. Her er en god stemning af sammenhold.
tornby
Der er et helt specielt fællesskab i Tornby, hvor vi mødes på tværs af typer, alder og interesser. Her er også rig mulighed for bare at være sig selv, nyde den omkringliggende natur.
Skoven bliver flittigt brugt til mountain bike, løb og gåture. Alligevel kan det sagtens lykkes at være på en tur, uden at møde andet end rådyrene skovene, enormt afstressende og dejligt.
Vi har masser af arrangementer så som spisning i beboerforeningen, vinklub for kvinder, fredagssjov for børn en gang om måneden i hallen og masser af forskellige sportsaktiviteter f.eks. håndbold, fodbold, badminton, løbeklub, gymnastik, zumba osv.
En gang om året har Tornby et Garden party med forskellige bands og spisning, her møder ikke mindre end næsten halvdelen af byen op samt sommerfest. Der ud over har vi Tornby cup som er et håndboldcup og er også vært ved Dana cup.
I 2014 inviede Tornby en helt ny multibane der bliver flittigt brugt af byens børn. Snart har Tornby også en renoveret hal med ekstra multisal, fitness og spisested, med denne tilbygning og renovering har vi store forventninger til fremtiden, da hallen i forvejen er overbelagt med tider i forhold til aktiviteter.
Tornby har både dagpleje, vuggestue, børnehave og skole. I skolen er antallet af eleverne gennemsnitligt i mellem 20 -25, som vi synes er et passende antal for en klasse.

Tornby har en Dagli’ Brugs der er i vækst og fik en tilbygning for ikke så længe siden. Når Brugsen er i vækst i en by, fortæller det noget om, hvilken vej vinden blæser.
Tornby er også blevet udvalgt som udviklingsby i Hjørring kommune, fordi Tornby har meget at byde på og pga. At der er tilflytning til byen, især af børnefamilier, det er vi rigtig glade for. Se mere på http://www.tornby.info

No responses yet

Comments are closed at this time.